|  Log ind
  Søg/Ujaruk/Search
Dansk
GA   Orientering nr. 2 2004

Brancheudvalget for Handel

 
 

Handelshindringer:
Brancheudvalget holdt møde den 19. juli 2004 hvor følgende emner blev behandlet.

Mødet blev indledt med en længere debat om momsfritagelse for private. Udvalget var generelt af den opfattelse at, man ikke kunne ændre dette forhold, men det kan overvejes, om der skal arbejdes på at få fastsat nogle handelshindringer så som ekstra afgifter på privat indport af vare. Under debatten om fordele og ulemper ved indførelse af handelshindringer generelt, blev det foreliggende forslag om beskatning af pensioner i pensionsselskaber uden for Grønland også diskuteret.

Udvalget besluttede, at tage temaet om handelshindringer op som en generel problemstilling på de kommende møder.

Proceduren vedrørende tilskud til lærlingelønninger:
Udvalget vil undersøge, om det er muligt at proceduren vedrørende bekræftelseslisterne fra Uddannelsesstøtteforvaltningen ændret, så det bliver de lokale erhvervsskoler, der bekræfter lærlingenes status og ikke den enkelte virksomhed

Arbejdsmiljøloven:
Landstinget har tilsluttet sig den nye arbejdsmiljølov, således at arbejdsplads vurdering (APV) bliver obligatorisk for alle virksomheder med over 10 ansatte. Udvalget anså ikke landstingest beslutning, som hensigtsmæssigt, da en stor del virksomheder ikke vil kunne indfri kravet om APV. Det vil i givet fald tage en årrække inden dette bliver implementeret.
Nogle medlemmer anså dog APV som en fordel for virksomheden, når den først er blevet udarbejdet

Kollektiv gruppelivsforsikring/liv og pension
HTS har indgået aftale med Nordea Liv og Pension om pensionskoncepter. Udvalget vil straks undersøge om den også omfatter alle GA-medlemmer. Såfremt GA´s medlemmer er omfattet af ordningen, vil der blive orienteret om det på vores hjemmeside. Om selve ordningen henvises til http://www.personsikring.com/
.

SISA
Der blev orienteret om, at SISA kører i grønt lys, hvilket vil sige, at de fuldt ud indfrier de krav, der stilles til en pensionskasse.

Det blev fremhævet, at der fortsat er problemer med kommunikationen mellem SISA, SIK´s medlemmer og GA´s medlemsvirksomheder. Det er fortsat et problem, at SISA ikke har viden om/styr på, hvilke lønmodtagere der er ansat i den enkelte GA virksomhed.
Udvalget var enige om, at der løbende skal gøres opmærksom på problemet overfor SISA/SIK. Senest har dette ført til, at SIK har tilskrevet en række medlemsvirksomheder om at de ikke indbetaler.
Udvalget håber, at medlemsvirksomheder der har indbetalt samt de medlemmer der p.g.a. f.x. individuelle kontrakter, ikke skal indbetale, at de vil ulejlige sig med, at svare SIK - således vi kan få lukket denne evige diskussion.

Lærlingedatabase
Lærlingedatabasen på GA´s hjemmeside er oprettet, så medlemsvirksomheder kan indlægge annoncer. Desværre bliver den ikke anvendt af medlemmerne. Sekretariatet overvejer at få lavet en procedure, således at lærlinge kan indlægge Deres annoncer i databasen.

Indkomne forslag:
Bygdemonopol - Pilersuisoq
Udvalget mener, at GA er for lidt synlige i pressen vedrørende det bygdemonopol, som er under opbygning, ved sammenlægning af Pilersuisoq, NUKA A/S, eneret på olieforhandling, Royal Arctic Bygdeservice og Arctic Umiaq´s Line distriksbesejling.

Ikke nok med det, så planlægger bygdemonopolet også at konkurrerer med Pissifik og Brugsen i de lidt større byer, hvilket må siges, at medføre en ulig konkurrence, da bygdemonopolet, ud over deres monopolvirksomhed også har servicekontrakter med hjemmestyret samt en hjemmestyre ejet egenkapital på ca. 1 mia. kr. i baghånden.

De har alle muligheder for at udkonkurrere såvel Brugsen og Pissifik. Samtidig binder de Brugsen og Pissifik til at handle med bygdemonopolet, ved kun at kunne købe grønlandsk proviant ved NUKA A/S. Desuden ser det ud til at Erhvervsdirektoratet binder fåreavlerne til kun at indhandle lam til NUKA, da de seneste tilskud til fåreavlerne er betinget af indhandling til Neqi, som er end del af NUKA A/S.

Udvalget besluttede, at der hurtigst muligt skal lægges pres på de politikere, der arbejder for en styrkelse af enkelte virksomheders monopolstilling.

Døgnboks/Dankortgebyr
Udvalgets medlemmerne havde forskellige meninger om gebyrpolitik generelt.

Der var dog stor forståelse af GrønlandsBankens holdning til, at den enkelte kunde skal betale for de bankydelser han får/anvender, og at det er til alles fordel, at der løbende sker rationaliseringer. Alle har fordel af at den dyre kontanthåndtering nedbringes, men det betyder ikke at anvendelsen af betalingskort er uden omkostninger.

Udvalget besluttede, at holde øje med udviklingen og punktet tages op på næste møde.


Politiske visioner på teleområdet
Udvalget besluttede, at sekretariatet skal intensivere opfølgningen over for Direktoratet for Boliger og Infrastruktur vedrørende landsstyreoplægget, som formodentlig vil give alle IT-virksomhederne mulighed for tredje-partsforbindelse.

Det kan her oplyses, at Landsstyret torsdag den 22. juli har meddelt at tredieparts forbindelse er tilladt.

Udvalget besluttede, at der snarest skal afholdes et eftermiddagsmøde med henblik på en afklaring af GA´s landsdækkende visioner inden for teleområdet.

Efterfølgende tages der stilling til, om udvalget skal indkalde nogle politikker med henblik på fremførelse GA´s visioner for Grønlands fremtidige IT-politik.

Indleveringsgaranti
Udvalgets kunne godt følge en medlemsvirksomheds fremførte problemstilling om indleveringsgaranti, men var mest af den opfattelse, at dette ikke var en opgave for Brancheudvalget, da det hovedsagelig er et spørgsmål om, hvilken aftale/kontrakt den enkelte virksomhed har med sin leverandør.

Udvalget behandlede i samme forbindelse en problemstilling om ansvarsfraskrivelse på fakturaerne.
Et køb ved en detailhandelsvirksomhed vil typisk være et forbrugerkøb, dvs. en erhvervsdrivende, der sælger til en forbruger/ikke erhvervsdrivende.
I henhold til Købelovens § 83 indestår sælgeren for eventuelle mangler i 1 år, med mindre sælgeren har påtaget sig at indestå for salgsgenstanden i længere tid. Handelsvirksomheden vil derfor kunne skrive følgende på deres faktura eller i deres salgs- og leveringsbetingelse:
"Afhjælpning af eventuelle mangler inden for de første 12 måneder vil kunne ske enten direkte til handelsvirksomheden eller til leverandørens servicecenter (typisk i Danmark). Efter de første 12 måneder og frem til og med den 24 måned efter købsdatoen vil afhjælpning kunne ske ved direkte henvendelse til leverandørens servicecenter i Danmark."

Etiske regler for handelsbranchen
Udvalget tilsluttede sig de fremlagte Etiske regler for handelsbranchen.
De etiske regler for handelsbranchen kan ses på www.ga.gl under struktur/medlemskab.

Behov for uddannelser og kurser
Kursusbehov
Udvalget ønsker fortsat, at der etableres nogle kurser i virksomhedsdrift. Specielt rettet mod nystartede virksomheder.

A-Team og Kalaallit Forsikring er villig til helt eller delvist at stille undervisningsressourcer til rådighed, som kan bidrage med praktisk erfaring om, hvilke problemstillinger en nystartet virksomhed støder på.

Kurset kan muligvis etableres i samarbejde med Handelsskolen.

Orientering vedr. handelsskolerne.
Henrik Sørensen (som GA´s repræsentent i Brancheudvalget for handelsskolerne) orienterede kort om Handelsskolens pladsproblem, herunder - at handelsskolernes brancheudvalg er stillet i et meget stort dilemma omkring gennemførelsen af de forventede uddannelser, idet udvalget er blevet bedt om at tage stilling til, hvilke undervisningshold der skal udelukkes fra undervisning p.g.a. manglende undervisningslokaler (primært skolen i Nuuk).

Udvalget arbejder videre sammen med skoleledelserne med henblik på at få en afklaring. KIIP vedbliver med at agere i total tavshed

Næste møde
Næste møde holdes den 7. september 2004 kl 14.00 her i GA.

Kontaktpersoner:
Brancheudvalget kan kontaktes enten ved at benytte e-mail: handel@ga.gl eller ved direkte kontakt til et af brancheudvalgets medlemmer:

Formand: Henrik Sørensen
Kalaallit Forsikring A/S
Postboks 1071
3900 Nuuk
Arb.: 32 12 43
Fax (arb.): 32 42 40
E-post: henrik.sorensen@if.dk
Brian Torp
A-Team/Comby
Postboks 1576
3900 Nuuk
arb.: 34 26 80
Fax: 34 26 71
E-post: bto@comby.gl
Jesper Flensted Nielsen
Grønlandsbanken
Postboks 1033
3900 Nuuk
Arb.: 34 77 00
Fax (arb.): 34 77 20
E-post: jfn@banken.gl
Sekretær for Brancheudvalget for Handel:
Karsten Klausen, E-mail: klausen@ga.gl
 Udskriv   
Grønlands Arbejdsgiverforening  |  Jens Kreutzmannip Aqq. 3  |  Postbox 73  |  3900 Nuuk  |  Tel. 32 15 00  |  Fax. 32 43 40