Brancheudvalget for Hotel, Restauration og Turisme (BHRT) ønsker at orientere om emner, som har været behandlet på udvalgsmøder den 6. maj 2006 og 11. september 2006.
Arbejdsmarkedsgruppe vedr. opkvalificering af medarbejderne indenfor turisme En delrapport vedr. kompetenceudvikling indenfor turismen er afleveret til styre-gruppen. Her præsenteres behovet for kursusaktiviteter på kort sigt. Det anbefales at starte i toppen af virksomhederne (overnatningssteder og incomingkontorer) samt igangsætning af et pilotprojekt om uddannelse af by- og destinationsguider. Erik Bjerregaard er formand for denne arbejdsgruppe. Rapporten forventes om kort tid at blive tilgængelig.
Kursus for hotelchefer/direktører HORESTA har tilsendt Branchen synopsis samt tilbud på at gennemføre både ledertræning samt undervisning i en række værktøjer så som revenue management. Desuden har HORESTA tidligere på året sendt et andet oplæg, men om det samme til INUILI. I anbefalingerne prioriteres af kompetenceudvikling af branchens topledelser. Helge Tang vil tage emnet op på førstkommende møde i Brancheudvalget på INUILI den 23. september 2006.
TV visning på hoteller Nuuk TV-forening er kommet med et tilbud, som skal undersøges nærmere. Betalingsudmålingen bør tage udgangspunkt i enten belægningsprocenter og/eller sæsonudsving. Også branchen i Danmark har haft problemer med at forhandle med rettighedsorganisationer, og Helge Tang har sammen med Sekretariatet aftalt et møde med HORESTA herom i november for at få assistance. Det er målet, at der skal laves en aftale med Fællesforeningen i Grønland for branchens medlemmer. Helge Tang gav et kort rids om lovgivningsmæssige forhold (Gramex og Koda), COPY-DAN, De lokale TV - foreninger, Otium samt Greensat.
Retningslinier for fester og møder Det tilsendte regelsæt: "Grønlandsk regelsæt for selskabsarrangementer, kurser og konference" på i alt 19 paragraffer kunne tiltrædes, og sekretariatet vil sørge for, at udkast af 14.10.2005 bliver oversat til engelsk.
Helge Tang fremlagde et regelsæt specielt målrettet kunder i Grønland, som man arbejder efter på Hotel Hans Egede. Med nogle ændringer kunne dette tiltrædes. Kopi vedlægges og sekretariatet vil få det oversat til grønlandsk
Emballagebekendtgørelsen Helge Tang sidder med i en arbejdsgruppe, der forbereder påtrængende ændringer til emballagebekendtgørelsen, der pt. gør det umuligt at distribuere grønlandsk brygget øl i Grønland. Der kan, indtil ændringer er foretaget, søges dispensation for udskænkning af fadøl fra fustager.
GTE`s indsatsområder Niels Feerup deltog i mødet som stedfortræder for Stig Winther og henviste til det netop afviklede "top turistmøde" i Nuuk, hvor mødets anbefalinger var blevet udsendt i form af en pressemeddelelse, som vedlægges dette nyhedsbrev. Niels Feerup præsenterede GTE`s markedsføringsindsats på en række PowerPoint dias, hvor den største nyhed er en radikal omlægning af webadressen: www.greenland.com samt indsatsen på det amerikanske marked i forbindelse med, at Air Greenland åbner den direkte rute mellem Grønland og USA (Baltimore). Allerede i november måned foreligger den en B-udgave af de nye hjemmesider. Neils Feerup varslede også om et Nordatlantisk cruise samarbejde.
Arbejdsmarkedsafgift GA havde ved brev af 21. august 2006 fremsendt bemærkninger til en forstående revision af AEB - loven. Særligt er der lagt vægt på, at…"der direkte i lovens tekst indsættes en bestemmelse, der sikrer de erhverv, der indbetaler afgiften også får direkte indflydelse på anvendelsen af midlerne."
Klassifikationsnævn Niels Feerup indtræder i nævnet i stedet for Stig Winther, og Finn Jensen fra HORESTA overtager Torben Kaas plads som sekretær og formand. I HORESTA er det Henrik Mühlendorph, der har det overordnede ansvar for klassifikationen.
Herefter består nævnet af følgende:
Helge Tang Erik Bjerregaard Niels Feerup Finn Jensen, sekretær og formand.
Nævnet træder sammen efter inspektionsrunden i februar/marts, men inden den 29. marts, og mødet afvikles i Grønland.
Næste møde Næste møde blev aftalt til den 12. marts 2007 i Ilulissat. Med venlig hilsen P.f.v.
Jørgen M. Lings Formand for brancheudvalget for Hotel, Restaurant & Turisme
Brancheudvalget kan kontaktes enten ved at benytte e-mail: bhrt@ga.gl eller ved direkte kontakt til et af brancheudvalgets medlemmer: