|
Log ind
Nyheder
Medlemskab
Vedtægter
Etiske regler
Medlemsfordele
Tilbud fra Dansk Byggeri
Tilbud fra Dansk Erhverv
Tilbud fra HORESTA
Tilbud fra KODA
PFA Pensionsordning
Frirejseordning
Struktur
Vedtægter
Organisationsplan
Delegeretmøde
Bestyrelse
Brancheudvalg
Bygningshåndværkere
El & VVS
Entreprenører, Produktion og Mineraludvinding
Fiskeri og Eksporterhverv
Handel
Hotel, Restaurant & Turisme
IT, kommunikation og Media
Service og Transport
Tekniske Rådgivere
Lokalforeninger
GA's sekretariat
GA Netværk
Erhvervsfartøjer
GA fødevarenetværk
Samarbejdspartner
Overenskomstparter
Myndigheder og institutioner
Råd, nævn, udvalg og bestyrelser
Samarbejdsorganisationer
Kurser
AP95
Byggeriets lederuddannelse
Kvalitets & Miljøsikring
Byggepladsstyring
Personaleadministration og APV
Arbejdsmiljø for koordinatorer
Bygningstermografi
Medlemsdel
Nyttige links
Grønlands Selvstyre - inst. og virksomheder
Erhvervsuddannelserne / Brancheskolerne
Selvstyreejede selskaber
Kommunerne
Pressen
Staten
Samarbejdsorganisationer
Lokalforeninger
Høring
Klima
CSR
GA og CSR
Om CSR og forretning
Gode råd
CSR Greenland
CV
Vedtægter for Grønlands Arbejdsgiverforening
Vedtægter for Grønlands Arbejdsgiverforening
§ 1
Navn og hjemsted
Stk. 1
Foreningens navn er:
Kalaallit Nunaanni SulisitsisutPeqatigiiffiat/Grønlands Arbejdsgiverforening.
Forkortet GA.
Stk. 2
GA's hjemsted er Kommuneqarfik Sermersooq.
Stk. 3
GAer en selvstændig organisation og uafhængig af politiske og økonomiske særinteresser
.
Bestyrelsen kan beslutte, at GA søger associeret medlemskab af andre arbejdsgiverorganisationer.
§ 2
Formål
Stk. 1
GA har til formål at virke for og varetage de grønlandske arbejdsgiveres interesser - herunder:
·
At fremme og styrke arbejdsgivernes organisering og det kollegiale sammenhold blandt medlemmerne, herunder at forebygge uoverensstemmelser og bilægge stridigheder, der måtte opstå mellem foreningens medlemmer.
·
At medvirke til at varetage arbejdsgivernes fællesinteresser i alle spørgsmål om løn- og arbejdsforhold, samt at bidrage til, at uoverensstemmelser mellem arbejdsgivere og lønmodtagere så vidt muligt undgås eller søges afklaret på fredelig måde.
·
At varetage arbejdsgivernes interesser over for lovgivningsmagten, de offentlige myndigheder og andre faglige organisationer, således at dette fremmer erhvervslivets vilkår.
·
At dygtiggøre arbejdsgiverne gennem kursus-, konsulent- og anden oplysnings- virksomhed.
·
At medvirke aktivt i erhvervsudviklingen og udvikling af virksomhederne, gennem etablering af netværker, konferencer mv.
§ 3
Medlemskab af GA
Stk. 1
Som medlemmer kanoptages alle virksomheder med registreret hjemsted i Grønland. Indmeldelse i GA sker skriftligt til GA'ssekretariat, der registrerer medlemmet som medlem af en lokalforening, jf. dog§ 6, stk. 2, og et brancheområde, jf. § 7.
Medlemmer der har hjemsted udenfor byerne vælger selv hvilken by i kommunen medlemmet vil være tilknyttet.
GA kan optage såvel indenlandske som udenlandske organisationer og udenlandske virksomheder på særlige af bestyrelsen fastsatte betingelser. Disse registreres alene som tilknyttet hovedforeningen og har ikke stemmeret ved nogen valg, afstemninger, beslutninger mv. i GA's regi.
GA’s bestyrelse kan efter indstilling fra direktøren afslå ansøgning om medlemskab eller om fornyet medlemskab, såfremt ansøgerens forretningsmæssige omdømme strider mod formålsparagraffen i GA’s vedtægter eller GA’s til enhver tid gældende mål- og strategiplan.
Stk. 2
Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan en person eller en virksomhed optages i GA på andre vilkår end de almindeligt gældende. Formandskabet (formand og næstformand) fastsætter optagelsesbetingelserne, som skal endeligt godkendes på det førstkommende bestyrelsesmøde.
Stk. 3
GA´s bestyrelse kan beslutte, hvorvidt ansøgning om optagelse i GA skal imødekommes.
Bestyrelsen kan i denne forbindelse indhente en udtalelse fra den lokalforening, i hvis område virksomheden er beliggende, samt den eller de brancher, hvis område den ansøgende virksomhed har tilknytning til.
Nægtes optagelse, kan ansøgeren forlange spørgsmålet forelagt på førstkommende ordinære delegeretmøde, hvorvidt ansøgningen skal imødekommes.
Bestyrelsen kan fastsætte regler, hvorefter virksomhedernes koncernforbundne virksomheder skal være medlem af GA, såfremt deres virke falder indenfor GA´s område.
§ 4
Indmeldelsesgebyr
Stk. 1
Nye medlemmer betaler ved indmeldelsen et særskilt indmeldelsesgebyr.
Stk. 2
Medlemmer, hvis medlemskab er slettet på grund af kontingentrestance, kan kun genoptages mod betaling af kontingentrestancen samt et særskilt genindmeldelsesgebyr.
Stk. 3
Gebyrernes størrelse fastsættes på delegeretmødet.
§ 5
Kontingent
Stk. 1
Kontingentets størrelse fastsættes på delegeretmødet for 2 år ad gangen.
Stk. 2
Bestyrelsen skal til hvert delegeretmøde på baggrund af GA's regnskaber og budgetter foreslå et passende kontingent.
Stk. 3
Kontingentet består af et grundkontingent og et lønsumsafhængigt kontingent. Begge kontingenter forfalder til betaling kvartalsvis bagud.
Stk. 4
Grundkontingentet fastsættes med et fast årligt beløb, der fordeles over kalenderårets fire kvartaler.
Stk. 5
Det lønsumsafhængige kontingent fastsættes som en procentdel af virksomhedens samlede indberettede A-indkomst for året forud for kontingentåret.
Stk. 6
Medlemmerne skal dokumentere ovennævnte indberettede A-indkomst ved fremsendelse af en kopi af skattevæsenets blanket A-10 eller en revisorattesteret opgørelse. Dokumentationen skal være GA'ssekretariat i hænde senest den 15. februar i året efter indkomståret.
Stk. 7
Såfremt den i stk. 6 nævnte dokumentation ikke foreligger rettidigt i henhold til stk. 6 kan GA's sekretariat foretage en skønsmæssig ansættelse af det i stk. 5 nævnte lønsumsafhængige kontingent
.
I tilfælde af en skønsmæssig ansættelse vil der ikke ved fremsendelse af den i stk. 6 nævnte dokumentation efter den 15. februar i kontingentåret efterfølgende kunne foretages regulering af kontingentet i nedadgående retning.
Stk. 8
Kontingentet forfalder til betaling ved udgangen af hvert kvartal, hvorefter der tilskrivesmorarenter, jf. Lov om renter ved forsinket betaling mv.
Stk. 9
Nyoptagne medlemmer betaler kontingent for hele det kalenderkvartal, hvori optagelsen finder sted.
Stk. 10
Nystartede virksomheder, der ikke i det foregående år har haft A-indkomstudbetalinger, betaler lønsumsafhængigt kontingent i det første kontingentår på grundlag af en budgetteret lønsum. Lønsumskontingent skal i det efterfølgende år reguleres i henhold til de faktiske lønudgifter, jf. stk. 6. Reguleringen og opkrævningen/tilbagebetalingen af for lidt/for meget betalt lønsumskontingent skal ske i forbindelse med opkrævningen af 1. kvartals lønsumskontingent i andet kontingentår.
Stk. 11
GA's bestyrelse kan beslutte, at et medlem efter ansøgning helt eller delvis kan fritages for kontingent, såfremt særlige omstændigheder tilsiger dette.
Stk. 12
GA´s bestyrelse kan beslutte, at et brancheområde betaler kontingent efter en anden struktur end den i stk. 3-5 nævnte.
Stk. 13
GA's direktørkan bevilge henstand med betaling af kontingent.
Stk. 14
Betalt kontingent kan ikke refunderes, jf. dog stk. 10.
Stk. 15
Kontingentrestance medfører tab af stemmeret ved samtlige valg, afstemninger, beslutninger mv. i GA's regi, herunder også i lokalforeningerne.
Stk. 16
Er et medlem i kontingentrestance, jf. stk. 3, med 2 kvartaler eller mere slettes medlemskabet af foreningen, såfremt medlemmet ikke efterkommer et 8 dages skriftligt varsel om at opfylde sine forpligtelser.
§ 6
Lokalforeninger
Stk. 1
I hver by med fem eller flere medlemmer skal der etableres en lokalforening under GA.
Almindelige omkostninger til driften af lokalforeningerne afholdes af GA. Nærmere regler herom fastsættes af bestyrelsen.
Stk. 2
I byer, hvor der ikke etableres en lokalforening, jf. stk. 1, udpeger GA's bestyrelse en kontaktperson blandt de i kommunen værende medlemmer.
Stk. 3
Alle medlemmer af GA er medlem af en lokalforening, jf. dog § 6, stk. 2 og § 3, stk. 1, 3. pkt., og der må ikke optages medlemmer af lokalforeningerne uden, at disse er medlemmer af GA
.
Lokalforeningerne omfatter medlemsvirksomheder med driftssted i den by, hvor lokalforeningen er placeret. Der kan således kun oprettes lokalforeninger svarende til antallet af byer.
Har en virksomhed driftssted i flere byer, bliver virksomheden registreret som medlem i samtlige de lokalforeninger, hvor virksomheden har driftssted.
En virksomhed kan således være repræsenteret i flere lokalforeninger, men kun registreret som eet medlem i GA
.
Stk. 4
GA`s bestyrelse udarbejder en standardvedtægt for lokalforeningerne. Inden vedtægtens ikrafttræden skal den sendes til godkendelse ved GA’s bestyrelse
.
Stk. 5
Lokalforeningen ledes af en lokalbestyrelse, som vælges blandt lokalforeningens medlemmer.
Lokalforeningerne indgår i et kommunalt samarbejde i forbindelse med valg af delegerede til delegeretmødet, jf. § 8.
§ 7
Brancheudvalg
Stk. 1
Alle medlemmer af GA er omfattet af et brancheområde, jf. § 3, stk. 1. Ved indmeldelsen i foreningen anfører virksomheden sine brancheområder, og angiver i den forbindelse den branche, som virksomheden anser for sin primære branche. På grundlag heraf bliver virksomheden placeret i eet af de af bestyrelsen fastsatte brancheområder. Placeringen skal godkendes af bestyrelsen.
Stk. 2
I marts måned i de år, hvor der ikke er delegeretmøde, jf. § 8, stk. 1, vælger virksomhederne branchevis ved afstemning et brancheudvalg på tre til fem medlemmer. Brancheudvalget beslutter selv antallet af medlemmer.
Endvidere vælger hver branche to suppleanter til udvalget.
Brancheudvalget konstituerer sig med en formand.
Stk. 3
Brancheudvalgene fungerer som forretningsudvalg for bestyrelsen, idet de påtager sig det daglige foreningspolitiske ansvar for hver branche. Udvalget er beslutningsdygtigt, når mindst 2/3 af medlemmerne deltager i mødet.
Brancheudvalgsformanden indkalder til møde med mindst 14 dages varsel.
Brancheudvalgsmøder kan dog indkaldes på begæring af mindst to af brancheudvalgets medlemmer.
Over brancheudvalgenes beslutninger føres der referat, som efterfølgende godkendes af brancheudvalgets medlemmer.
Almindelige omkostninger til drift af brancheudvalget afholdes af GA. Nærmere regler herom fastsættes af bestyrelsen.
§ 8
Delegeretmøde
Stk. 1
Grønlands Arbejdsgiverforenings delegeretmøde, der afvikles hvert andet år i marts måned i ulige år, er foreningens højeste myndighed i alle GA's anliggender.
Dog kan eventuelle spørgsmål af hastende karakter afgøres ved en urafstemning, hvis mindst 25 % af samtlige medlemsvirksomheder kræver det.
Bestyrelsen kan ligeledes lade spørgsmål afgøre ved urafstemning.
De nærmere regler herfor fastsættes i bestyrelsens forretningsorden, jf. § 9, stk. 5.
Stk. 2
Bestyrelsesformanden indkalder til ordinært delegeretmøde senest en måned før delegeretmødet.
Indkaldelsen skal ske skriftligt til hver enkelt medlemsvirksomhed og skal indeholde bestyrelsens forslag til dagsorden, bestyrelsens beretning, årsregnskab og forslag til dagsordenens pkt. e - g, jf. stk. 4, samt mødetid og sted.
Stk. 3
De delegerede er
·
de af delegeretmødet valgte bestyrelsesmedlemmer, jf. § 9, stk. 1,
·
samtlige brancheudvalgsmedlemmer,
·
samtlige lokalforeningsformænd eller deres stedfortrædere samt
·
et antal delegerede valgt af GA´s medlemmer i de fire kommuner.
Der kan i hver kommune vælges et antal kommunevalgte delegerede. Hver kommune har ret til én delegeret for hver påbegyndt 20 medlemmer. Lokalforeningsformændene i kommunen fratrækkes antallet af kommunevalgte. De resterende kommunevalgte vælges ved afstemning i januar måned i delegeretmødeåret.
De kommunevalgte delegerede vælges af og blandt medlemmer i den kommune, som lokalforeningerne tilhører.
Stk. 4
Det ordinære delegeretmøde afvikles med følgende dagsorden:
a) Valg af dirigent
b) Godkendelse af de delegeredes ret til at deltage og godkendelse af antallet af stemmer
c) Bestyrelsens beretning
d) Forelæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse
e) Forslag fra bestyrelsen
f) Forslag fra brancheudvalgene
g) Forslag fra medlemmerne
h) Fastsættelse af kontingent samt honorar til bestyrelse og brancheudvalg på grundlag af et
fremlagt budget
i) Valg af formand
j) Valg af bestyrelse og suppleanter, jf. § 9, stk. 1
k) Valg af revisor
l) Eventuelt
Stk. 5
Forslag fra medlemsvirksomhederne og brancheudvalgene til behandling på det ordinære delegeretmøde skal være bestyrelsen i hænde senest 1. februar i delegeretmødeåret.
Stk. 6
Delegeretmødet ledes af en pådelegeretmødet valgt dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen.
Stk. 7
På delegeretmødet har hver delegeret en stemme.
Alle GA's medlemsvirksomheder har ret til at deltagei delegeretmødetmed taleret.
Stk. 8
Alle spørgsmål på delegeretmødet afgøres ved simpelt flertal, bortset fra følgende afgørelser, som kræver et flertal påmindst 3/4 af de på delegeretmødet tilstedeværende delegerede:
·
Vedtægtsændringer.
·
Eksklusion af medlemmer.
Stk. 9
Såfremt mindst tre delegerede på delegeretmødet forlanger det, skal stemmeafgivning foretages skriftligt.
Stk. 10
Ekstraordinært delegeretmøde holdes, såfremt bestyrelsen finder anledning hertil, eller såfremt mindst 25 % af samtlige medlemsvirksomhederne eller mindst 50 % af samtlige brancheudvalgsmedlemmer fremsætter skriftligt ønske herom til bestyrelsen. Bestyrelsen indkalder, senest een måned efter at anmodningen er modtaget, til ekstraordinært delegeretmøde med mindst een måneds varsel med angivelse af dagsorden.
Stk. 11
GA betaler rejse- og opholdsudgifter for samtlige delegerede.
§ 9
Bestyrelsen
Stk. 1
GA ledes af en bestyrelse, som består af en på delegeretmødet valgt formand samt af formændene for de enkelte brancheudvalg, og herudover af to repræsentanter fra hver kommune. De otte kommunale repræsentanter opstilles af og blandt medlemmerne i kommunen og vælges af de delegerede fra kommunen.
For Qaasuitsup Kommunia skal den ene repræsentant vælges fra Diskoområdet og den anden repræsentant nord for Diskoområdet.
For Qeqqata Kommunia vælges en fra Maniitsoq og en fra Sisimiut.
For Kommuneqarfik Sermersooq vælges en fra Nuuk og en uden for Nuuk.
For Kommune Kujalleq vælges to repræsentanter fra forskellige byer i kommunen.
For hver kommunale repræsentant vælges en suppleant, der indtræder i bestyrelsen, hvis repræsentanten fratræder bestyrelsen i valgperioden.
Bestyrelsen konstituerer sig med op til tonæstformænd.
Bestyrelsen har det overordnede foreningspolitiske ansvar og mødes til mindst toårlige bestyrelsesmøder.
Formanden indkalder til bestyrelsesmøde med mindst tre ugers varsel.
Der kan afholdes telefoniske bestyrelsesmøder.
Bestyrelsens aktiviteter finansieres af kontingentet til GA
.
Stk. 2
Såfremt formanden fratræder i en valgperiode, indtræder en af næstformændene som ny formand indtil førstkommende ordinære delegeretmøde. Bestyrelsen vælger blandt bestyrelsens medlemmer en ny næstformand efter bestemmelserne i stk. 1.
Stk. 3
Ekstraordinære bestyrelsesmøder kan afholdes enten på begæring af formanden eller på begæring af mindst tre bestyrelsesmedlemmer. Indkaldelse foretages som for ordinære bestyrelsesmøders vedkommende.
Stk. 4
Over bestyrelsens beslutninger føres referat, som godkendes af bestyrelsen.
Stk. 5
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden i overensstemmelse med nærværende vedtægter.
Stk. 6
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 2/3 af bestyrelsesmedlemmerne deltager i mødet.
§ 10
Kompetencefordeling
Stk. 1
Foreningens daglige administration, som udøves i henhold til en af bestyrelsen fastsat forretningsorden, forestås af en direktør, som ansættes af bestyrelsen.
Direktøren refererer direkte til bestyrelsen.
Direktørens nærmere ansættelsesforhold, opgaver og kompetence fastlægges i en af bestyrelsen udfærdiget direktørkontrakt.
Direktøren forestår i samråd med bestyrelsen og efter indstilling fra brancheudvalgene GA's overenskomstforhandlinger. De enkelte brancheudvalg har ret til at udpege en repræsentant, der deltager i overenskomstforhandlingerne.
Indgåelse af overenskomster skal altid ske under forbehold af GA's bestyrelses godkendelse.
Stk. 2
Sekretariatet varetager GA'sdaglige praktiske arbejdsopgaver. Sekretariatet varetager endvidere de sekretariatsmæssige opgaver for bestyrelsen og brancheudvalgene.
Sekretariatet ledes af direktøren.
Stk. 3
Brancheudvalgene har det foreningspolitiske ansvar for hver branche.
Brancheudvalgene udmønter den af bestyrelsen fastlagte overordnede foreningspolitik.
Brancheudvalgene fastsætter selv deres forretningsorden og aktiviteter, men er bundet af GA's overordnede politik og de af GA's bestyrelse fastlagte budgetmæssige rammer for det enkelte brancheudvalg og skal efterkomme eventuelle pålæg eller henstillinger fra bestyrelsen.
GA's bestyrelse skal orienteres om planlagte aktiviteter, forinden disse iværksættes. Større og væsentlige initiativer skal godkendes af bestyrelsen, hvilket bl.a. kan ske ved, at bestyrelsen modtager referater fra brancheudvalgsmøderne.
Brancheudvalgets beslutninger kan af ethvert af udvalgets medlemmer forlanges forelagt for GA's bestyrelse.
Stk. 4
Bestyrelsen har det overordnede foreningspolitiske ansvar og udarbejder retningslinjer for foreningens overordnede politik og mål, herunder etiske retningslinjer.
Stk. 5
Bestyrelsen kan beslutte, at etablere klubber på tværs af brancheudvalgene. Omkostningerne ved deltagelse i klubarbejdet finansieres af medlemmerne af klubben.
Stk. 6
Formanden kan i ekstraordinære tilfælde træffe afgørelse om forhold, der ikke tåler opsættelse.
Afgørelsen skal snarest herefter forelægges bestyrelsen til godkendelse.
§ 11
Regnskab
Stk. 1
GA's regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 2
GA's regnskaber revideres af en af delegeretmødet valgt statsaut. revisor.
§ 12
Tegning og hæftelse
Stk. 1
For GA'sforpligtelser hæfter alene GA's formue.
Stk. 2
GA forpligtes udadtil ved underskrift af formanden og én af næstformændene i forening.
Stk. 3
Ved salg, køb eller pantsætning af fast ejendom kræves tillige en bestyrelsesbeslutning og
underskrift af formanden og én af næstformændene i forening.
§ 13
Aftaler med offentlige myndigheder og
fagorganisationer
Stk. 1
GA'sbestyrelse og brancheudvalgene, jf. § 10, har mandat til at forhandle og afslutte aftaler med offentlige myndigheder og faglige organisationer.
Stk. 2
Såfremt mindst to medlemmer af det enkelte brancheudvalg eller mindst tre medlemmer af bestyrelsen kræver det, skal sådanne aftaler lægges ud til urafstemning blandt GA's medlemsvirksomheder, før aftaler kan indgås.
Stk. 3
Udfaldet af urafstemningen afgøres ved almindeligt flertal.
Stk. 4
Når aftaler i henhold til § 10 og § 13 er sluttet, er de bindende for medlemmerne.
§ 14
Overholdelse af GA's vedtægter og bestemmelser mv.
Stk. 1
GA's medlemsvirksomheder er forpligtet til at overholde GA's vedtægter, etiske retningslinjer og bestemmelser mv
.
, og nøje overholde de overenskomster, som er omfattet af hovedaftaler indgået mellem
GA og lønmodtagerorganisationerne, samt de af delegeretmødet trufne beslutninger og de af bestyrelsen givne pålæg.
GA's medlemsvirksomhederer forpligtet til at besvare enhver henvendelse fra sekretariatet vedrørende statistiske undersøgelser.
Stk. 2
Overtrædelse af forpligtelserne i henhold til stk. 1 kan medføre henstillinger, advarsler, bødeansvar og eksklusion. Bødens størrelse fastsættes af formanden og fastsættes til højst 1 % af medlemmets lønsum, dog mindst kr. 500,00.
§ 15
Udmeldelse og eksklusion
Stk. 1
Udmeldelse af GA kan kun ske til hhv. 1. januar og 1. juli. Udmeldelsen skal ske skriftlig og være sekretariatet i hænde senest tre måneder før udmeldelsen træder i kraft.
Stk. 2
Såfremt et medlem ophører med at drive virksomhed, kan udmeldelse af GA dog finde sted med virkning fra udgangen af det kalenderkvartal, hvori virksomhedsophøret finder sted.
Stk. 3
En medlemsvirksomhed, hvis bo tages under konkursbehandling (gældsfragåelse), eller som træder i likvidation, udmeldes af GA med udgangen af det kalenderkvartal, i hvilket konkursen eller likvidationen kommer til GA's kendskab, medmindre konkursboet (gældsfragåelsesboet) eller likvidationsboet erklærer at ville indtræde i medlemskabet.
Stk. 4
Bestyrelsen kan midlertidigt ekskludere et medlem, såfremt medlemmet ikke længere
opfylder betingelserne for at være medlem, jf. § 3, stk. 1 og § 14, stk. 1, eller såfremt medlemmet groft tilsidesætter de gældende forpligtelser eller loyalitetskrav.
Slettelse af medlemskab, jf. § 5, stk. 15, er ikke omfattet af eksklusionsbestemmelsen.
Stk. 5
En eksklusionsbeslutning kræver den samlede bestyrelses underskrifter.
Stk. 6
En beslutning om eksklusion må ikke finde sted uden at medlemmet i anbefalet brev har fået opfordring fra bestyrelsen om at udtale sig inden en måned fra opfordringens fremsendelse.
Stk. 7
En eksklusionsbeslutning fra bestyrelsens side har øjeblikkelig virkning til den eventuelt bliver omgjort af delegeretmødet, jf. stk. 8.
Stk. 8
Enhver eksklusionsbeslutning skal forelægges på førstkommende delegeretmøde, og afgørelse om eksklusionens stadfæstelse afgøres efter reglerne i § 8, stk. 8.
§ 16
Opløsning af foreningen
Stk. 1
Beslutning om foreningens opløsning kan kun træffes på et delegeretmøde, hvor det af indkaldelsen fremgår, at foreningens opløsning skal behandles på delegeretmødet, og når mindst ¾ af GA’s medlemmer skriftligt har anmodet om indkaldelsen med opløsning af foreningen til formål og mindst ¾ af de delegerede er til stede.
Beslutningen skal vedtages med mindst ¾ flertal af de delegeredes stemmer.
Stk. 2
Såfremt færre end ¾ af de delegerede er til stede, kan delegeretmødet beslutte at indkalde til et nyt delegeretmøde med mindst fire ugers og højst seks ugers varsel med opløsning af foreningen som eneste punkt på dagsordenen.
På dette delegeretmøde kan opløsningen af foreningen vedtages med ¾ flertal af de repræsenterede delegerede, uanset antallet af delegerede.
Stk. 3
Ved forslag om opløsning skal samtidig fremsættes forslag om formuens anvendelse.
§ 17
Overgangsbestemmelse
Stk. 1
Med henblik på at få tættere samarbejde og dialog med de nye væksterhverv bemyndiges bestyrelsen frem til næste delegeretmøde i 2015, i det omfang det er nødvendigt, at ændre på GA´s organisationsstruktur for at få disse nye virksomheder ind i GA.
Ved væsentlige ændringer af organisationsstrukturen skal ændringerne sendes til urafstemning hos medlemmerne, hvor mere end halvdelen af de afgivne stemmer skal stemme for ændringen, før bestyrelsens forslag er godkendt.
Således vedtaget på det ordinære delegeretmøde den 16. marts 2013 i Nuuk.
Grønlands Arbejdsgiverforening
|
Jens Kreutzmannip Aqq. 3
|
Postbox 73
|
3900 Nuuk
|
Tel. 32 15 00
|
Fax. 32 43 40