|  Log ind
  Søg/Ujaruk/Search
Kalaallisut
GA   Nytårsudtalelse

Nytårsudtalelse fra Grønlands Erhverv ved årsskiftet 2016/2017

Vi må selv tage ansvar

2016 har generelt har været et godt år for erhvervslivet i Grønland. Højkonjunkturen i fiskeriet og bygge- og anlægssektoren har stabiliseret mange virksomheders økonomi, skabt øget beskæftigelse og forbedret finansieringsgrundlaget for de offentlige aktiviteter.

Et tilbageblik viser dog samtidig et billede af et år, som vil blive husket for politisk slingrekurs og en ny koalition, som har valgt at sætte Grønlands selvstændighed højt på dagsordenen, inden de nødvendige forudsætninger er på plads.

GE støtter ambitionen om selvstændighed og er enig med koalitionen om, at selvstændighed både kræver politisk stabilitet og national samling. Men selvstændighed kræver frem for alt, at vi har de menneskelige ressourcer, der skal til for at lede et land. At vi har de kræfter, der skal til for at forvalte alle dele af et moderne samfund i en urolig, konkurrencepræget og foranderlig verden. At vi har et uddannelsessystem, der kan uddanne vores menneskelige ressourcer og et samfund, som tiltrækker og fastholder de ressourcestærke.

Har vi det?

Selvstændighed kræver, at Grønland først opnår økonomisk selvbårenhed. At vi tjener penge nok til at drive et samfund på egne betingelser. Uden bloktilskud eller anden økonomisk hjælp udefra. I det lys er det bekymrende, at koalitionsaftalen mellem Siumut, Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq savner fokus og prioritering. Koalitionsaftalen giver på én gang løfter om lavere skatter, mere udgiftskrævende velfærd og en offentlig økonomi i balance. Men efter vedtagelsen af underskuds-finansloven for 2017 er det svært at se, hvordan Naalakkersuisut vil få de mange løse ender til at mødes.

Koalitionen siger, at der skal reformer til for at opnå bedre levevilkår, og at der skal igangsættes en dynamisk udvikling af økonomien, skabes nye erhverv og dermed nye arbejdspladser. GE er helt enig, men vi savner at se de overbevisende reformer og handlingsplaner, der får de mange mennesker med tunge sociale problemer ind på arbejdsmarkedet. Vi savner også at se resultaterne på uddannelsesområdet, hvor bl.a. folkeskolens resultater er helt uacceptable. Uden solide løsninger på social- og uddannelsesområdet vil den stigende ulighed i samfundet tage yderligere fart.

Hvis vi ikke meget snart begynder at se konkrete reformresultater, risikerer vi, at de mest påtrængende og helt akutte problemer ikke bliver løst, og at målet om en stærk grønlandsk økonomi kommer til at ligge langt ude i fremtiden. Så er Grønland på vej til – for det store flertal – at blive de tabte muligheders land. Grønland har brug for konsekvent og viljefast ledelse, beslutsomhed og politisk mod. Uden politisk handlekraft trues landets udvikling økonomisk, socialt og kulturelt. Når målet om at blive mere økonomisk selvbærende udskydes på ubestemt tid, sker det samme for drømmen om selvstændighed.

Vi må tage ansvar, hvis drømmen skal blive til andet end fantasi. Vi må kigge indad, gøre op med tabuerne og mange års fejlagtig politik, og vi må fjerne os fra den bekvemme offerrolle, fjendebillederne og tilbøjeligheden til at give andre skylden for vores problemer.

De seneste ugers debat om Grønland, Danmark og Rigsfællesskabet har tydeliggjort, at grønlandsk politiks dybereliggende problem ikke er magtesløshed over for vores omverden, men manglende vilje til selv at tage ansvar. Og til i virkeligheden at have hele befolkningens opbakning til kursen.

Grønlands Erhverv ønsker alle i Grønland rigtig glædelig jul og godt nytår.

Henrik Leth, formand Brian Buus Pedersen, direktør

Ukiup 2016-ip/2017-imut nikinneranut atatillugu GE-mit oqaaseqaatigiumasat

Nammineq akisussaaffimmik tigusisariaqarpugut
Siammasissumik isigalugu ukioq 2016 Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornermut pitsaasuusimavoq. Aalisarluarneq sanaartorluarnerlu inuussutissarsiornermik ingerlatsisut amerlasuut aningaasaqarnerannut patajaallisaataasimapput, suliffiit amerlanerit pilersinneqarsimallutik pisortallu ingerlanniagaat aningaasassaqartinneqarnerulersimallutik.

Kingumulli qiviarnerup aamma takutippaa ukioq naalakkersuisut suleqatigiissut akornanni sangujoraarfiusoq, ukioq Kalaallit Nunaata namminersulernissaanik salliutitsiffiusimasoq, naak pisariaqartumik aaqqinneqaqqaartariaqartut suli inissinneqanngikkaluartut. 
 GE-imit namminersorusunnermik kissaateqarneq tapersersorparput aammalu naalakkersuinermi suleqatigiissut isumaqatigalugit, namminersorneq anguneqassappat pisariaqartinneqarmata politikkikkut patajaassuseqarnissaq aammalu nuna tamakkerlugu katersuutsitsinissaq. Kisiannili namminersulivissagaanni pingaarnerpaavoq, nunap aqunneqarnerani inunnik eqqortunik, naleqquttunik siuttoqarnissaq. Aammalu pisariqartipparput inuiaqatigiit nutaaliaasut aqunnissaannut nukissaqarnissarput, nunarsuarmi eqqissiveqanngitsumi, unammillerfiusumi allanngoraqisumilu. Pisariaqartipparput ilinniartitsinissamut tunngavissaq, innuttaasunik ilinniartitsinermik ingerlatsitsissutaasinnaa-soq inuiaqqatigeeqarfiusumi nukissanik kajungerineqarlunilu tigumminniinnarsinnaaffiusumi.

Tamakkuli pigaagut?

Namminersulivissagutta pisaraiqartipparput aningaasaqarnikkut imminut napatissinnaaneissarput. Nuna ima aningaasarsiortigisoq immineq aaliangikkani tunngavigalugit nunamik aqutsisinnaalluni. Aningaasarneq Qallunaat Nunaanni bloktilskud-imik allatulluunniit aningaasaqaqrnikkut ikiorserneqarnissamik pisariaqartitsviunngitsoq. Taasat aallaavigalugit Siumup, Inuit Ataqatigiit Partii Naraq-lu isumaqatuiissuteqarnerat ernumanartortaqarpoq siunnerfilersugaanngippallaarlunilu tulleriaarinissalersugaanngippal-laarami.

Naalakkersuisooqatigiimmi isumaqatigiissutaanni akileraarutit apparnissaat neriorsuutigineqarpoq, saniatigulli aamma anguniarneqarlutik atugarissaarnerulernissaq akisooq aammalu pisortat aningaasartuutaat isertitaallu imminnut oqimaaqatigiissagaasut. Kisianni 2017-imut amigartoorutitalimmik aningaasanut inatsisissamik akuersinerup takujminaatsippaa, qanoq iliorlutik Naalakkkersuisut taaneqartut iluatsitumik angusinnaassagaat.

Naalakkersuinikkut suleqatigiissut oqariartuuteqarput atugarissaarnerulernissaq anguneqassappat tunngaviusunik nutarterisoqartariaqartoq, aningaasaqarniarneq uummarissarneqartariaqartoq, inuussutissarsiutinik nutaanik pilersitsisoqartariaqartoq taammalu iliornikkut suliffissanik nutaanik pilersitsisoqassasoq.

GE-mit taaneqartut isumaqatigaagut, kisiannili nutarteriniarnerit periuseriniakkallu takunissaat amigaatigaagut, nutaaliornerit isumaginninnermut aningaasartuutit sulisunngortitsinermut sangutinnissaannik imaqartut. Aamma ilinniartitsinermut tunngasut iluini angusat amigaatigivagut, ilami tunngaviusumik atuarfeqarfimmi angusarisartakkat akuerineqarsinnaanngilluinnartumiimmata. Isumaginninnermummi ilinniartitaanermullu tunngasut tutsuiginartumik aaqqiiffigineqanngippata, taava inuiaqatigiinni innuttaasut assigiinngeqisumik tunngaveqarnerat alliartuinnartussaassammat. 
Piffissami qaninnermi nutarterinernik timitaliilluni angusaqarnerit takkutinngippata, navialiffiusussanngussaaq, ajornartorsiutit maannarpiaq aaqqittariaqartut aaqqinneqanngitsoornissaat aammalu nunatsinni aningaasaqarnerup nukittuup ungasissorujussuarmiilernissaa. Taamatullu pisoqassappat, taava innuttaasut akornani amerlanerpaanut siunissaq tassaalissaaq periarfissarpasuugaluit qatangiinnarfiat. Kalaallit Nunaanni pisariaqartinneqarput siunnerfilersugaalluartumik aalajaatsumillu aqunneqarnissaq, aaliangiisinnaassuseqarnissaq aammalu politikkikkut qunusuissuseqarnissaq. Politikkikkummi timitalersuisinnaassuseqartumik ingerlatsisoqalinngippat, taava nunap aningaasaqarnikkut, atukkatigut piorsarsimassutsikkullu atugarisai ulorianartorsiortinneqalissapput. Aammalu aningaasaqarnikkut imminut napatissinnaaneq asuli kinguarteqattaaginnarlugu ingerlanneqalerpat, taava namminersulivinnissamik oqariartuuteqarneq aamma sammiveqanngitsumik erfaannalissaaq.

Siunissaq asuli sinnattuanerulissanngippat akisussaaffimmik nammineq tigusisariqarpugut. Ilutsinnut qiviartariaqarpugut, paquminartuliornerit unitsillugit aammalu qimattariaqarlugit ukiorpassuarni kukkusumik politikkikkut ingerlatsisarnerit kiisalu qimattariaqarlugittaaq immitsinnut nalligisarneq, akeqqersortarneq namminerlu pilersitatta iluini allanik pisuutitsiniartarnerit. 
 Sapaatit akunneri kingulliit Kalaallit Nunaat, Qallunaat Nunaat Naalagaaffeqatigiiinnerlu pillugit oqallinnerit ersersilluinnarpaat, kalaallit politikkip iluani ajornartorsiutaat tassaanngitsoq susinnaanngissuseq kisiannili ajornartorsiut tassaasoq akisussaaffinnik immineq tigusinissamut piumassuseqannginneq, amigaataasunullu ilaavortaaq siunnerfigisani innuttaasunit tunuliaqutserneqarnissamik isumannaarinninniarluni suleriaaseqartarneq.

GE-mit nunaqqatigut tamaasa juullimi ukiortaassamilu pilluaqquagut.

Henrik Leth, siulittaasoq Brian Buus Pedersen, pisortaq

 Udskriv   
Grønlands Arbejdsgiverforening  |  Jens Kreutzmannip Aqq. 3  |  Postbox 73  |  3900 Nuuk  |  Tel. 32 15 00  |  Fax. 32 43 40